Generalløjtnant den højtærede The Lord Freyberg VC, GCMG, KCB, KBE, DSO med tre bjælker | |
---|---|
7. Generalguvernør over New Zealand | |
Embedsperiode 17. juni 1946 – 15. august 1952 | |
Foregående | Cyril Newall |
Efterfulgt af | Charles Norrie |
Personlige detaljer | |
Født | 21. marts 1889 Richmond, Surrey, England |
Død | 7. juli 1963 Windsor, Berkshire, England |
Dødsårsag | Alvorlig traume |
Gravsted | St Martha on the Hill |
Fulde navn | Bernard Cyril Freyberg |
Nationalitet | New Zealand |
Politisk parti | Liberal Party |
Ægtefælle(r) | Barbara McLaren |
Børn | Poul |
Mor | Julia Hamilton[1] |
Far | James Freyberg[2] |
Uddannelsessted | Wellington College |
Militærtid | |
Troskab | Storbritannien (1914-1937) New Zealand (1939-1945) |
Værn | Hæren |
Tjenestetid | 1914-1937 1939-1945 |
Rang | Generalløjtnant |
Chef for | 1. bataljon, Manchester regimentet 2. newzealandske ekspeditionsstyrke 2. newzealandske division |
Udmærkelser | Victoria Cross[3](13. november 1916) Knight Grand Cross of the Order of St Michael and St George (29. januar 1946)[4] Knight Commander of the Order of the Bath (24. november 1942)[5] Knight Commander of the Order of the British Empire Companion of the Bath (1. januar 1935)[6] Companion of the Order of St. Michael and St. George (1919) Distinguished Service Order & tre bjælker (3. juni 1915,[7] (1. februar 1919),[7] 7. marts 1919,[7] (5. juli 1945)[8]) Omtalt i depecjer 6 gange[9][10][11][12] Knight of the Venerable Order of St. John (dec. 1945)[13] Croix de Guerre (Frankrig) Legion of Merit (Kommandør) (USA) (2. august 1945)[14] Krigskorset af 1. kl. (Grækenland) (10. april 1942)[15] |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Generalløjtnant Bernard Cyril Freyberg, 1. Baron Freyberg VC, GCMG, KCB, KBE, DSO med tre bjælker (født 21. marts 1889, død 4. juli 1963) var en britisk født newzealandsk Victoria Cross modtager og soldat, som senere blev generalguvernør over New Zealand.
Som veteran fra den mexicanske revolution blev han officer i den britiske hær under 1. verdenskrig. Freyberg var den første officer på standen under slaget om Gallipoli og den yngste general i den britiske hær under 1. verdenskrig[16]. Senere gjorde han tjeneste på Vestfronten hvor han blev tildelt Victoria Cross. Han kunne lide at være der hvor det gik hedest til – Winston Churchill kaldte ham "salamanderen" fordi han godt kunne lide ild.
Under 2. verdenskrig havde han kommandoen over det newzealandske ekspeditionskorps under slaget om Kreta, under Felttoget i Nordafrika og Felttoget i Italien. Freyberg var involveret i nederlaget under slaget om Grækenland, blev igen besejret i slaget om Kreta og havde succes med at lede den newzealandske division under Felttoget i Nordafrika, herunder i slaget om el-Alamein.
I Italien blev han som korpschef igen besejret i slaget om Monte Cassino, men undsatte senere Padua og Venedig og var den første, som rykke ind i Trieste, hvor han med held modstod Titos partisaner. Ved slutningen af 2. verdenskrig havde Freyberg brugt 10½ år på at kæmpe mod tyskerne.[17]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet DSO1-3